Baggrund for angst
Angst i det moderne samfund.
Som terapeut og offerrådgiver har jeg gennem den senere tid været tæt på mennesker med bekymringer og angst. Selv om der lige nu synes at være en stilstand med få mikro-udbrud i Danmark og Europa, så er der fortsat mange bekymringer om konsekvenser af pandemien i form af arbejdsløshed, sygdom og død. Dertil kommer, at isolation og ensomhed stadig er en realitet for mange mennesker.
Bekymringer og angst er dermed blevet en del af hverdagen for mange, hvorfor det mere end nogensinde er blevet vigtigt at forstå og forholde sig til angst og dens konsekvenser.
Hvad er angst?
Angst er et bredt begreb, der dækker over følelser og tilstande, der er meget forskellige fra person til person, og med meget forskellig intensitet, udtryk og konsekvenser for den enkelte. Man taler i dag om naturlig angst, som vi alle kender, og angstlidelser, der er beskrevet som diagnoser.
Vi kender alle til naturlig angst i form af uro i situationer, hvor vi fx skal præstere ved en eksamen, en ansættelsessamtale eller lignende. Angst kan tillige opstå i forbindelse med en farlig situation, hvor kroppen reagerer automatisk med kamp/flugt/frys mekanismer. Angsten mærkes som en uro i kroppen, man får måske svedige fingre, hjertet banker og man ryster måske lidt på hænderne. Man spekulerer over, hvordan man kan klare det, og har forestillinger om, hvad der skal ske, kan køre i ring.
Følelsen af angst påvirker os dermed både fysisk, tankemæssigt og adfærdsmæssigt.
Angsten forsvinder, så snart situationen er overstået, og krop og følelser igen er i balance. Angsten har givet kroppen en akut stress, der fortager sig. Angst er som udgangspunkt en normal, sund og livsvigtig følelse, der sikrer vores overlevelse.
Angst kan tillige opstå som bekymringer, der strækker sig over tid, og som giver kroppen langvarig stress. Det kan være i forbindelse med langvarige globale kriser, som pandemien, der lige nu smitter befolkninger i hele verden, og det kan være personlige kriser, fx sygdomsforløb, skilsmisse, mobning, fyring og overgreb, som den enkelte møjsommeligt må bearbejde over tid. Langvarig angst kan give symptomer lig stress, og mange oplever livskvaliteten stærkt begrænset, præget af fx negative tanker og selvkritik.
Angst kan ses som noget, der starter med let angst, men måske udvikler til stadig mere omsiggribende angst med både fysiske og psykiske symptomer. Angst kan, hvis den får lov til at fylde, sætte sig som en psykisk lidelse.
Samtaler om frygt og angst er højst relevante. Noget af det vigtigste i denne type samtaler er, at der er plads til, at det enkelte menneske kan udtrykke sine følelser og de mere eller mindre konkrete forhold, som den enkelte er bange for. Det er vigtig at få talt om, hvilke aktuelle problemer, der er i spil. Og hvad man kan gøre ved dem både mentalt og på det praktiske plan. Ved at tale om det svære bliver angsten alt andet lige langt bedre forstået og på sigt integreret.
Angstlidelser beskrevet i diagnoser
Angst kan endelig også tage en form, hvor den forringer menneskers sociale og arbejdsmæssige muligheder langt mere. Angsten kan fylde mange timer dagligt i måneder og måske år. Her er der tale om psykisk sygdom, der uden behandling kan føre til ensomhed, depression og misbrug. Man kender i dag endnu ikke specifikke årsager til angstlidelser, men de kan ses som et samspil mellem sociale, psykiske og biologiske faktorer.
Før Corona pandemien var antallet af danskere her og nu med en eller anden form for sygelig angst ca. 250.000, og man skønner, at i løbet af livet vil 750.000 opleve en form for angstsygdom (tallene er hentet fra Psykiatrifonden). Angst er dermed den hyppigste af alle psykiske lidelser, der har konsekvenser for det enkelte menneske.
Det er en læge, der afgør, hvorvidt der er tale om angst forstået som et ’normalt’ fænomen, og angst som lidelse i diagnostisk forstand. En væsentlig overvejelse er her, hvorvidt personen, der oplever angst, oplever den som generende/pinagtig og begrænsende.
Der er som regel mere end én årsag til, at mennesker udvikler angst som diagnostisk angstlidelse. Mange studier i bl.a. arvelighed har vist, at biologisk sårbarhed spiller en rolle for udvikling af angstlidelser. Man regner med at 20-30 % af angsten kan tilskrives arvelige faktorer. Dertil kommer belastninger i barndommen, fx i form af utryg tilknytning til de voksne og måske mobning i skolen. Endelig, men ikke mindst kan man tale om angstlidelse udløst af langvarig stress i form af fx alvorlige livskriser, dårligt psykisk arbejdsmiljø eller konflikter på en arbejdsplads, hvor man i dag ved, at hjerne og krop påvirkes under længerevarende stress. En udløsende faktor kan dermed være en kombination af sårbarhed og stressfaktorer i form af ydre belastninger.
Angstlidelser bør behandles. Her anbefaler Sundhedsstyrelsen såvel antidepressiv medicin som kognitiv adfærdsterapi. Og der er undersøgelser i gang med at finde frem til, hvad der generelt virker bedst i forhold til de forskellige angstlidelser.
se bilag om angstdiagnoser og angstens symptomer
Hvordan arbejder jeg med angst?
Et forløb hos mig dækker over forskellige faser, hvor vi arbejder kognitivt og praktisk. Jeg tilpasser hvert enkelt forløb, så det bedst muligt tilgodeser dine behov. Jeg arbejder ud fra anerkendte metoder inspireret af de kognitive metoder RITS ® og Prolonged Exposure:
Afdækning af den enkeltes angst
Indledningsvis er det vigtigt at vi får skabt en fælles forståelse af dine aktuelle problemer og symptomer. Vi tager udgangspunkt i konkrete her og nu situationer, hvor angst har optrådt. Din livshistorie inddrages, og vi kikker på lignende situationer, hvor angst har optrådt. Hermed starter en afdækning af, hvordan angsten muligvis er opstået. Ofte er der ikke en enkelt årsag, men derimod flere faktorer, der spiller ind i de konkrete angstfulde udtryk. Måske er der tale om gentagne situationer, der har resulteret i dannelse af særlige tanke- og adfærdsmønstre med bestemte leveregler. Afdækningen fungerer som en slags tematisering af dine særlige problemstillinger, og de vil typisk blive en rettesnor for det efterfølgende arbejde.
Et eksempel på, hvordan en afdækning finder sted, var en samtale jeg havde med en mand, der kom til mig, fordi han var bange for at gå til bestemte møder på sin arbejdsplads. Han blev svedig og havde nogle gange måttet forlade lokalet, fordi han fik opkastningsfornemmelser.
Afdækningen viste, at manden havde svært ved at være til møde med chefen, når denne gav feedback på opgaveløsningerne i gruppen. Da vi gik endnu længere tilbage i mandens livshistorie, viste det sig, at manden som dreng var blevet hånet af sin dansklærer for ikke at være dygtig nok i skolen. Dette var sket foran hele klassen. I sit voksne liv har manden været bange for at få feedback, selv om han vidste, at opgaverne var løst perfekt.
Feedback på arbejdspladsen var med andre ord det udløsende, der indebar panik, undgåelse og angstsymptomer. Vi talte herefter om, at et bagvedliggende tema kunne være, at han ikke følte sig anerkendt, selvværdet var blevet påvirket negativt i skolen, og at en leveregel havde dannet sig: ’Jeg er ikke dygtig nok til at være her, og om lidt bliver jeg afsløret. Jeg må væk’. Måske har tankemønstret tidligere været vigtigt for at overleve, men er i et nutidigt perspektiv hæmmende for manden.
Kontrakt om, hvad der skal arbejdes med
På baggrund af tematiseringen af angsten laver vi sammen en kontrakt om, hvad der skal arbejdes med i form af konkrete problemstillinger. Vi opstiller mål, og målene skal være realistiske og konkrete. Kontrakten bør også indeholde spørgsmål om tidsforbrug, og om, hvordan relationen mellem dig og mig bedst hjælper til løsning af problemstillingen.
Endelig skal det af kontrakten fremgå, at der vil blive tale om hjemmearbejde mellem de terapeutiske sessioner, hvor klienten arbejder selvstændigt med de forhold, vi aftaler.
I tilfældet med manden, blev vi enige om, at målet var, at han kunne være til stede på møderne med chefen uden angst. Vejen dertil skulle bestå af en række delmål: Jeg skulle give ham mere viden om angstreaktioner, og han skulle etablere en opmærksomhed på sine egne reaktioner, så han kunne mærke dem, når de kom og samtidig blive i lokalet, til reaktionerne blev mindre.
Han ville derudover arbejde med at justere sine tanker, idet han faktisk godt ved, at han i størstedelen af sine opgaveløsninger rent faktisk får ros for sit arbejde. Han skulle desuden kunne lære at skelne mellem feedback på produkt og på person.
Psykoedukation
Psykoedukation indeholder konkrete oplysninger om, hvad der sker i hjerne og krop, når angsten får fat.
Det er vigtigt at bibringe dig en viden om, at angst er en almindelig, naturlig og vigtig følelse. Angst kan være ubehagelig, men ufarlig. Når man lider af angst, er det almindeligt, at man kan have en tendens til at overvurdere en risiko og undervurdere sine egne ressourcer til at håndtere situationen og angsten i denne situation. Man kan få katastrofetanker. Man vil derfor typisk undgå eller flygte fra situationen, men denne adfærd er med til at forstærke angstlidelsen.
Som en del af psykoedukation er det vigtigt at minde om, at når man accepterer angsten i konkrete situationer, så vil den mindskes af sig selv. I stedet for at undgå angsten, vil hyppige konfrontationer med situationer med angst gøre, at angsten blive mere triviel og mister betydning.
Justere negative tanker
Baggrunden for at arbejde med negative tanker er baseret på en opfattelse af, at vi tidligt i livet udvikler strategier til at klare udfordringer, når det er svært. Disse strategier bliver efterhånden automatiske, og i mange tilfælde anvender vi dem i voksenlivet, selv om de ikke længere er hjælpsomme for os. Derfor kan en vigtig del af at arbejde med angsten være at få opmærksomhed på de negative tanker i form af bevæggrunde og motiver, der ligger bag konkrete oplevelser i dag.
Arbejdet består i at finde konkrete situationer i hverdagen, der opleves som problematiske og som udløser en bestemt adfærd, der ligner den gamle reaktionsmåde. Her beskrives situation og reaktion i detaljer, og de kan gøres til genstand for yderligere undersøgelser. Formentlig bliver det herefter tydeligt, at de frygtede situationer måske ikke er så ubehagelige, og at følelserne ikke længere fylder så meget.
I tilfældet med manden, der havde svært ved at gennemføre bestemte typer af møder, arbejdede vi med hans tanker og fik justeret disse. Det betød, at han over et stykke tid lærte sig, at chefen gav feedback på opgaveløsningen og ikke på ham som person. Herefter blev det lettere for ham at modtage feedback, og han begyndte at anse den for at være en hjælp.
Justering af negative tanker kan være hjælpsomme ved arbejde med fx socialfobi og generaliseret angst. Kan også være hjælpsom ved panikangst.
Arbejde med eksponering og adfærdseksperimenter
Når man arbejder med angst, er det vigtigt at forholde sig til 2 typer af adfærd, der vedligeholder angsten og indskrænker livskvaliteten: undgåelse og sikkerhedsadfærd. Undgåelse kan fx bestå i, at man undgår situationer eller steder, hvor man tidligere har oplevet angst, og sikkerhedsadfærd kan bestå i, at man planlægger overdrevent for at minimere en risiko.
Flugt- og sikkerhedsadfærd søges afviklet i løbet af forløbet. I stedet tager man fat i angsten. Her arbejder jeg med eksponering. Det indebærer, at man konfronterer angsten. Det kan gøres på i hvert fald to måder: Trinvist ved, at man planlægger aktiviteter, der stiger i sværhedsgrad. Eller man kan eksponere sig maksimalt og dermed lade sig udsætte for den angstfulde situation, indtil man mærker, at angsten falder. For begge fremgangsmåder gælder det, at angsten aftager over tid.
Adfærdseksperimenter kan indgå som en del af en eksponering. Adfærdseksponering kan antage forskellige former gående fra indsamling af ’data’ fra egne observationer fra en selv eller andre mennesker til aktive eksperimenter, Et eksperiment kunne være at udvise adfærd, der ligner det, man ellers undgår.
Eksponering og adfærdseksperimenter er velegnede til arbejde med fx enkeltfobier/agorafobi og panikangst.
Mentalt og Kropsligt arbejde
Et yderligere element i arbejdet med angstreduktion kan være arbejde med at skabe psykisk og kropslig opmærksomhed og balance i form af mindfulness/yoga. Her henvises til Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR). FX kan vejrtrækning i sig selv være en hjælp, og kropsscanning med fokus på vejrtrækning kan ligeledes være hjælpsomt, ligesom kropslige afspændingsøvelser kan mildne store spændinger.
Et forløb vil typisk strække sig over 10-12 samtaler med 1 til 2 uger imellem hver samtale. Forløbet afsluttes med en evaluering.
Bilag om angstdiagnoser og angstens symptomer
I diagnosebogen (ICD-10) har man inddelt diagnoserne i følgende hovedgrupperinger (beskrivelser er hentet fra bl.a. Psykiatrifonden):
1.
Fobiske tilstande
Enkelfobi – Opleves som intens angst i forbindelse med bestemte genstande eller situationer. Fx specielle dyr som hunde og edderkopper, højder, mørke, at flyve, lukkede rum, tandlægebesøg, synet af blod m.m. Udsættes man for den frygtede genstand eller situation, kan det medføre et regulært panikanfald.
Socialfobi – Opleves som en følelse varierende fra anspændthed til panisk angst i andres selskab. Man tænker fx, at man er “anderledes/forkert”, er flov over, at man er nervøs og frygter, at andre skal opdage, hvordan man har det. Ofte er man angst for at komme til at svede, ryste eller rødme.
Agorafobi – Opleves som angst for at færdes alene uden for hjemmet. Mange har katastrofetanker om, at de vil miste kontrollen, falde om eller besvime. Man er typisk bange for at gå i supermarkedet, køre med bus og tog eller for store menneskemængder, og ofte må man have en partner eller ven(inde) til at tage med, hvis man skal ud.
2.
Andre angsttilstande
Panikangst – Opleves som voldsom og pludselig angst. Mange oplever vejrtrækningsbesvær, hjertebanken, smerter i brystet, svimmelhed, kvalme og en følelse af, at alt er uvirkeligt. Typiske tanker under et angstanfald er: ”jeg er ved at dø” eller ”jeg er ved at blive sindssyg”.
Generaliseret angst – Opleves som vedvarende bekymringer og uro i kroppen fx tendens til at fare sammen eller besvær med at falde i søvn. Mange bekymrer sig fx jævnligt over, om de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme noget til. Ofte bekymrer man sig også dagligt for, om man har overset noget i dagens løb, og forestiller sig alle mulige negative konsekvenser, såfremt der er det mindste, man ikke er sikker på, er i orden.
3.
Obsessiv-kompulsiv tilstand
OCD – Ved tvangsforstyrrelser (OCD) er den tvangsmæssige gentagelse af tanker og handlinger det altdominerende. Angsten er sekundær i form af frygt for, hvad der vil ske, hvis tvangshandlingerne ikke bliver udført, eller hvis man giver efter for tvangshandlingerne.
4.
Reaktioner på svær belastning og tilpasningsreaktioner
Ved belastningstilstande, både det akutte og det posttraumatiske stresssyndrom (PTSD) spiller et ydre, livstruende traume en altafgørende rolle, selv om personens psykiske følsomhed og robusthed ikke er uden betydning:
Akut belastningsreaktion: Det vi også kender som chokreaktion evt. med dissociation og delvis amnesi (hukommelsessvigt). Indtræffer umiddelbart efter traumet.
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) – kan udvikles efter livstruende begivenheder. Der er tale om en så voldsom påvirkning af kroppen, at der kan opstå vedvarende følger i form af fx psykisk overfølsomhed, genoplevelse af traumet i flashbacks, svigtende hukommelse og ændret personlighed.
Tilpasningsreaktion med blandet angst-depression: Emotionelt ubehag efter væsentlig livsændring, fx tab. Overdetermineret reaktion på livskrise.
5.
Somatoforme tilstande
Sygdomsangst/Helbredsangst – Opleves som tilbagevendende angst for at lide af en alvorlig fysisk sygdom. Man er tilbøjelig til at være overopmærksom på fornemmelser i kroppen og tolke dem som tegn på en alvorlig fremadskridende fysisk sygdom såsom kræft, sklerose, hjertelidelse, hjernesvulst osv.
Udover de nævnte tilstande kommer angst hos børn og unge – Angst hos børn og unge er en normal del af udviklingen, men for nogle børn og unge bliver angsten dog for stor og tager magten over dem og deres familie. Det kan være separationsangst, specifikke fobier, generaliseret angst, OCD (tvangstanker og tvangshandlinger), selektiv mutisme (sygdom kendetegnet ved manglende tale i særlige situationer)og socialangst hos børn og unge.
Ofte er der tale om ikke blot én type angst, men en kombination af flere. Angst kan desuden optræde i forbindelse med andre typer af psykiske sygdomme.
Angstens symptomer
Der er mange forskellige symptomer. ICD-10 giver en oversigt over kendte symptomer (hentet fra Jes Gerlach i Angstbogen (2008):
Autonome symptomer:
hjertebanken,
sveden,
rysten,
mundtørhed.
Symptomer fra bryst og mave:
åndedrætsbesvær,
kvælningsfornemmelse,
smerter eller trykken for brystet,
kvalme eller uro i maven.
Psykiske symptomer:
Svimmelhed,
uvirkelighedsfølelse,
frygt for at miste selvkontrollen,
dødsangst.
Almene symptomer:
kuldegysninger eller hedeture,
prikkende eller sovende fornemmelser i kroppen.
Spændingssymptomer:
muskelspændinger eller- smerte,
rastløshed,
psykisk spændingsfølelse,
følelse af synkebesvær.
Uspecifikke symptomer:
tendens til sammenfaren,
koncentrationsbesvær,
irritabilitet,
besvær med at falde i søvn.
Symptomerne ligner på mange måder symptomer på stress. Ved diagnosticering undersøger lægen, hvilke særlige symptomer, der er i spil, idet bestemte symptomer er kendetegnet for hver enkelt diagnose.
Som det fremgår af ovenstående, er det tydeligt, at selv om angst opfattes som et primært psykisk problem, så er angst også præget af kropslige symptomer. Ved fobierne og OCD er det især de psykiske symptomer, der slår igennem, mens det ved fx panikangst er de fysiske symptomer, der er dominerende.
Sådan får du hjælp!
Kontakt mig på telefon eller skriv en e-mail.
Du fortæller mig – via telefon eller e-mail – kort om din situation, og jeg fortæller dig om mine måder at arbejde på. Såfremt du finder det tilfredsstillende, så aftaler vi at mødes uden bindinger for dig. Efter første møde vurderer du, om du vil gå videre i et forløb hos mig.
Kommer du som privatperson, betaler du 900 kr pr. gang, der varer ca. 5 kvarter (75 min).
Jeg forventer, at et forløb typisk er på 8-10 samtaler afhængig af de særlige problemstillinger, du står over for.
Karen Blædel Ph.d. og psykoterapeut MPF · Stress- Og Krisebearbejdning · CVR 25721527
Gustav Webersvej 37, 3520 Farum