Stress
Bearbejdning af stress
Bearbejdning af stress kan i første omgang bestå i nedsat arbejdstid, afslapning og lettere motion, måske suppleret med sygemelding. Det er vigtige ting, der tjener til at bringe en form for balance i krop og psyke igen. Herefter starter den egentlige behandling, der går ud på at finde årsagerne til symptomerne og forholde sig til de særlige forhold hos den enkelte, der forårsager stress. Det kan være særlige forhold på arbejdspladsen eller vigtige livsomstændigheder, der gør, at vi lever det liv, vi lever.
Hvad får du hos mig, samtaler i 5 faser:
1. Den første kontakt. En kontrakt om forløbet
2. Overblik over situationen
3. Arbejde med problemstillingen og perspektivering
4. Ny realisering
5. Afslutning
Ethvert forløb er unikt, og tilpasses dig ud fra dine behov. Jeg har dog fokus på en række kerneområder:
1.
Den første kontakt starter ofte i telefonen, hvor du og jeg i hovedtræk afklarer, hvad du har brug for hjælp til, og om jeg har de rigtige kvalifikationer til at hjælpe. Jeg præsenterer i hovedtræk hvordan og ud fra hvilke principper, jeg arbejder. Endelig aftaler vi tidspunkt, sted og pris.
2.
På det første face to face møde afklarer vi mere præcist, hvad du har brug for hjælp til. Du kan være meget klar over problemerne, hvilket gør denne fase relativ kort. Men i almindelighed vil denne fase kræve en del mere tid, da der ofte er mange forskellige forhold, der er i spil. Tit vil det også være sådan, at du kommer med et emne eller problem som umiddelbart er ret klart, men som ved nærmere eftersyn viser sig kun at være et symptom på noget bagvedliggende. Afklaringen er vigtig, dels fordi den giver overblik til såvel dig som til mig, dels fordi den er grundlaget for det efterfølgende arbejde.
3.
Der kan være flere endog meget vigtige problemstillinger, der skal tages fat i. Hvert problem foldes ud og ses nærmere på. Det er i denne fase, at simple åbne hv- spørgsmål ofte er gavnlige. Det drejer sig bl.a. om:
- Historik – hvad er gået forud?
- Hvor ofte problemet opleves?
- I hvilke sammenhænge det opleves?
- I hvilke relationelle sammenhænge det opstår?
- Hvad er det der gør, at du som stressramt måske har svært ved at handle?
- Hvordan problematikken opleves og føles?
- Hvilke fantasier og forestillinger har du?
En opmærksomhed i rolige omgivelser med en nysgerrig undersøgende tilgang giver ofte adgang til de svar, som hidtil har været svære at se. Herefter kan de veje, du kan vælge at gå, blive mere indlysende. Du vil formentlig opleve et mere balanceret perspektiv og kunne tage styring i dit liv igen.
4.
Ofte er der behov for et stykke tid, hvor den ny viden integreres og mærkes. Fasen er dermed også en integreringsfase, hvor du integrerer den ny viden eller oplevelse og gør den til en del af dig, inden du handler. Du sikrer dig, at du ikke tager forhastede beslutninger, men skaber realistiske løsninger i overensstemmelse med egne værdier og behov. Det er tid til hjemmearbejde.
5.
Samtaleforløbet afsluttes. Jeg sikrer mig, at du følelsesmæssigt er i balance med det nye og kommer ordentligt ud ad døren og videre i livet.
Forløbet er gennemsnitlig på 8-10 samtaler med hjemmearbejde imellem samtalerne.
Viden om stress
En definition på stress, som forskere og behandlere og konsulenter kan blive enige om:
Der er ingen officiel definition på stress. Ordet stress kommer fra latin og betyder ’stringere’, at stramme eller snøre til. Malene Friis Andersen & Marie Kingston har sammenstykket en definition bestående af 3 forskellige dimensioner:
Stress opstår, når en person oplever, at betingelser og krav i omgivelserne overstiger personens egen vurdering af evner, kompetencer og muligheder
I denne definition ses stress som en ubalance mellem krav til personens ressourcer. Krav kan her forstås som de krav vi møder på arbejdspladsen (fx uklare roller og rammer, højt tempo med hårde deadlines, konflikter og samarbejdsproblemer, dårlig eller fraværende ledelse). Kravene kan også komme fra én selv, man stiller så at sige for store krav til egen præstation og formåen. Ressourcer skal forstås som de ressourcer vi har til at håndtere kravene bedst muligt (fx uddannelse og erfaringer, en god social støtte på arbejdspladsen, klare aftaler om jobudførelsen, muligheder for feedback og læring. Og privat kan det være en sund livsstil, gode sociale støtter mv).
Denne definition har et klart subjektivt element, idet det er personens egen vurdering af forholdet mellem krav og ressourcer, der ligger til grund for om situationen opfattes som stressende. Men stress er ikke kun et spørgsmål om subjektive vurderinger, og stress løses ikke blot ved, at personen tænker anderledes om krav og ressourcer. Der er også et objektivt element.
Der er visse betingelser i omgivelserne, som med større sandsynlighed end andre vil opleves som truende og som overstigende personens ressourcer.
Det er med andre ord tillige objektive betingelser og faktorer i omgivelserne, der kan øge eller mindske risiko for stress.
Tidsfaktoren
Endelig er der en tidsfaktor, idet der er tale om forhold, der står på i længere tid, hvor mennesket påvirkes både fysisk og psykisk og adfærdsmæssigt (se senere).
Forskellige stress stadier
Langvarig stress opstår over tid. Mennesker, der får diagnosen stress har været belastet i mange måneder eller år.
Man taler i dag om følgende stress stadier.
Akut stress
Mindre korterevarende stress. Opnår resultater. Travlt, men god balance mellem udfordringer og kompetencer. Har fokus på opgaven. Glæde og udvikling og nervøsitet for at nå det der skal nås.
Moderat stress
Højt tempo. Reduceret kvalitet. Manglende overblik. Kort lunte. Irritabel og brokker sig. Stress symptomer: Søvnproblemer, træt og fysisk urolig, ikke i balance. Reduceret arbejdsindsats, trækker sig socialt.
Kronisk stress
Fejl og konflikter. Stress symptomer forværres: Sygefravær, lider af søvnløshed. Mareridt eller ubehagelige tanker. Væsentligt forringet arbejdsindsats. Lav trivsel og evner ikke at prioritere.
Kollaps
Tab af funktionsevne over uger til måneder.
Tilstand forværres: Angst, sammenbrud, sygemelding.
På det akutte stress stadie er vi udsat for en kortvarig belastning. Vi mestrer vores opgaver og oplever, vi bevarer et skarpt overblik og er engagerede i vores arbejde. Vi har travlt, har overskud og har fokus på performance, og vi kan glemme vores basale behov.
Kroppen reagerer på belastning ved at udskille adrenalin, der hjælper os til en bedre performance.
På det moderat stress stadie har der typisk været et højt tempo i længere tid, og kroppen begynder at reagere med forskellige symptomer. Søvnkvaliteten daler, man oplever større uro i kroppen, manglende overskud og kortere lunte.
Vi mister styring i vores liv, vi får ikke prioriteret, når ikke tingene som vi gerne vil. Presset er blevet for stort.
Kroppen udskiller kortisol, hvilket er hjælpsomt, fordi det hjælper vores udholdenhed. Men over længere tid svækker kortisol vores evne til at tænke og huske. Symptomerne viser sig i manglende overblik, manglende evne til at løse vanskelige opgaver, manglende humor, hukommelsessvigt mv. Her er det vigtigt at stoppe op og finde ro inden stressen bliver for alvorlig.
Det kroniske stadie er kendetegnet ved, at man føler sig drænet og energiforladt. Hverdagen bliver en kamp, og arbejdsindsatsen er væsentlig forringet.
Immunforsvaret svækkes alvorligt på grund af de voldsomme belastninger. Det betyder, at infektioner og gamle sygdomme vil forekomme hyppigere end tidligere. Ens lunte kan være ganske kort og det daglige nærvær meget begrænset.
Vi har mistet overblik og er nu helt uden evne til at prioritere det, der er vigtigst for os. Realitetssansen og virkelighedsbilledet er udfordret. Søvnproblemer er tiltagende. Hjernens centre for tænkning er nu påvirket. Der kan være tegn på depressiv adfærd.
I stress kollaps stadiet har kroppen præsteret over evne alt for længe. Det kan være måneder eller år. Alle kræfter er brugt op, og her siger krop og/eller psyke fra. Man kan opleve besvimelse, opkast, hukommelsessvigt, udbrændthed, eller sygdomme, der tvinger en i knæ. Nogle oplever black-outs.
I de værste tilfælde får den stressramte blodpropper, hjerneblødninger eller hjerte/kar sygdomme, der kan have dødelig udgang.
I denne fase skal der akutbehandling til og det vil ofte være nødvendigt med en længerevarende sygemelding.
Hvad giver stress?
Konkrete eksempler på belastninger, der kan give stress for rigtig mange mennesker på arbejdspladsen:
Stress er et komplekst og mangesidet fænomen, som stadig flere danskere oplever. Stress kan komme indefra (tanker og følelser) og stress kan komme udefra (fx i form af arbejdsrelaterede belastninger). Studier peger på, at 51% af stressramte ansatte angiver, at arbejdet er årsagen til stress, og 43% angiver både arbejde og privatliv. Kun 6% oplever, at arbejdet ikke indgår i udvikling af stress (Malene Friis Andersen & Marie Kingston, 2016).
Stress i privatlivet kan opstå på grund af fx sygdom, parproblemer og skilsmisse og dårlig økonomi, og kan fx også bunde i individuelle tilgange til livet med usikkerhed, ængstelighed og nervøsitet.
Der er lavet mange undersøgelser af belastninger på arbejdspladsen, der kan give stress for rigtig mange mennesker:
Konstante forandringer og omstillingsprocesser
Uklarhed om ansvarsfordeling eller rollefordeling
Alt for høje krav i arbejdet (fx følelsesmæssige)
For lav grad af indflydelse på de problemer, man møder
Tungtvejende konsekvenser, hvis man ikke når sit arbejde eller laver fejl
Mangel på tydelige og håndgribelige målsætninger og succeskriterier for arbejdet
Konflikter i medarbejdergruppen eller med lederen, herunder mobning
Oplevelse af ikke at blive lyttet til eller bakket op af sin leder, anerkendt eller respekteret
Generelt stigende vanskeligheder med at udføre sine kerneopgaver på en måde, man kan stå inde for
Usikkerhed om jobmæssig fremtid, fx organisationsflytninger eller fremtidig funktion
Vold og trusler
Virksomheder er i dag presset mere end nogensinde på økonomi, hurtighed i leverancer mv, som stiller krav til hurtig omskiftelighed. Det gør, at virksomhederne ændrer sig hurtigt, og forandringer kan opleves som noget, der foregår uafbrudt uden at de ansatte når at følge med. Resultatet er et stressende arbejdsmiljø med medarbejdere, der mistrives.
Uanset om stress er opstået i privatlivet eller på arbejdspladsen er der ingen tvivl om, at det påvirker den enkelte på mange måder. Ofte vil det være sådan, at stress fra arbejdspladsen påvirker privatlivet og stress i privatlivet påvirker indsatsen på arbejdet. Stress kan derfor ikke ses isoleret.
“Jeg troede, det var de andre, der gik ned med stress, men en dag kunne jeg selv ikke mere. Jeg blev sygemeldt, hvor jeg troede, det kunne fixes på 14 dage. Det kunne det ikke. Med Karens hjælp fik jeg kikket på mit eget liv, og fik langsomt ændret på de forhold, der gjorde mig stresset. Jeg fik således talt med min kone om vores liv og hvad der er værdifuldt for os, og jeg fik taget mod til mig og talt med min arbejdsgiver og fik ændret på mine opgaver. I dag er jeg glad for livet og vægter det helt anderledes at have det godt med mig selv min familie og mit arbejde. Arbejde får aldrig lov til at fylde så meget mere. Så stressforløbet har også været en læringsproces.”
Klaus (55 år)
“Jeg ville gerne være med i de nye ændringer på arbejdet, men jeg kunne reelt ikke holde til det. Der var for meget, der pludselig skulle gøres helt anderledes i det nye team, og vi fik aldrig talt ordentligt om det. Jeg oplevede, at jeg blev sat ud på et sidespor. Jeg var ved at besvime på mit arbejde flere gange, men ville ikke sygemeldes. På Karens opfordring fik jeg talt med min chef og senere lavede vi en workshop, hvor hele teamet diskuterede fordeling af arbejdsopgaver og funktioner. Det har hjulpet rigtig meget, jeg er blevet bedre til at prioritere, og jeg er blevet mere tilfreds med mit arbejde og fået et bedre forhold til mine kollegaer.”
Mette (38 år)
Sådan får du hjælp!
Kontakt mig på telefon eller skriv en e-mail.
Du fortæller mig – via telefon eller e-mail – kort om din situation, og jeg fortæller dig om mine måder at arbejde på. Såfremt du finder det tilfredsstillende, så aftaler vi at mødes uden bindinger for dig. Efter første møde vurderer du, om du vil gå videre i et forløb hos mig.
Kommer du som privatperson, betaler du 900 kr pr. gang, der varer ca. 5 kvarter (75 min).
Jeg forventer, at et forløb typisk er på 8-10 samtaler afhængig af de særlige problemstillinger, du står over for.
Karen Blædel Ph.d. og psykoterapeut MPF · Stress- Og Krisebearbejdning · CVR 25721527
Gustav Webersvej 37, 3520 Farum